Fra tid til anden sker det, at køber i en handel med fast ejendom har skrevet under på købsaftalen – og så alligevel springer fra handlen. Og hvordan er sælger så stillet?
Fra tid til anden sker det, at køber i en handel med fast ejendom har skrevet under på købsaftalen – og så alligevel springer fra handlen. Og hvordan er sælger så stillet?
Udgangspunktet er, at køber betaler en kompensation på 1 % af handlens værdi til sælger, hvis køber springer fra handlen. Det betyder, at det koster køber 20.000 kroner at springe fra en underskreven købsaftale, hvis den handlede ejendom står til 2 millioner kroner.
Der er dog to tilfælde, hvor en køber kan springe fra en underskreven aftale uden at skulle betale denne bod.
Advokatforbehold
Det ene tilfælde er hvis man har indsat et advokatforbehold i købsaftalen og købers advokat ikke i helhed kan godkende handlen. Det skal være ud fra de juridiske omstændigheder og altså ikke fordi, at køber lige pludseligt ønsker at forhandle prisen lidt længere ned.
Advokatforbeholdet er standard i købskontrakter og sikrer køber en juridisk sikker handel. Boligadvokaten vil være ansvarsforsikret, således at eventuelle problemer vil blive håndteret direkte af forsikringen og derefter mellem advokaten og forsikringen.
Ejendomsmægler er sælgers mand i handlen – her er boligadvokaten købers mand.
Bankforbehold
Ligesom et advokatforbehold er det muligt i købsaftalen at indskrive et bankforbehold.
Et bankforbehold betyder, at køber ikke er bundet af sin underskrift, hvis ikke køber kan opnå den ønskede finansiering fra banken. Det vil typisk være nedskrevet mere præcist i købsaftalen, hvad denne nødvendige finansiering er.
Hvis køber har skrevet under, og derefter ikke får bevilget fx realkreditlån eller et boliglån fra banken, således at køber reelt ikke kan betale købesummen, så er køber ikke bundet alligevel.
De to forbehold er almindelige i købsaftaler og har til formål at sikre køber, hvis handlen indebærer andet, end hvad køber tror, denne har skrevet under på.
